kroniske ikke-smitsomme sygdomme (NCD) tegner sig for næsten 60% af den globale dødelighed, og 80% af dødsfaldene fra NCD forekommer i lav – og mellemindkomstlande. En fjerdedel af disse dødsfald-næsten 9 millioner i 2005-er hos mænd og kvinder i alderen <60 år. Samlet set repræsenterer NCD globalt den største enkeltårsag til dødelighed hos mennesker i den erhvervsaktive alder, og deres forekomst hos yngre voksne er væsentligt højere i de fattige lande i verden end i de rige. De vigtigste årsager til NCD-tilskrevet dødelighed er hjerte-kar-sygdom (30% af den samlede globale dødelighed), kræft (13%), kronisk luftvejssygdom (7%) og diabetes (2%). Disse forhold deler et lille antal adfærdsmæssige risikofaktorer, som omfatter en kost med højt indhold af mættet fedt og lavt indhold af frisk frugt og grøntsager, fysisk inaktivitet, tobaksrygning og alkoholoverskud. I lav – og mellemindkomstlande har sådanne risikofaktorer tendens til at være koncentreret i byområder, og deres udbredelse stiger som følge af hurtig urbanisering og den stigende globalisering af fødevare -, tobaks-og alkoholindustrien. Fordi NCD har stor indflydelse på mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder og deres ældre afhængige, resulterer de i tabt indkomst, mistede investeringsmuligheder og generelt lavere niveauer af økonomisk udvikling. Reduktioner i forekomsten af mange NCD og deres komplikationer er imidlertid allerede mulige. Op til 80% af alle tilfælde af hjerte-kar-sygdom eller type 2-diabetes og 40% af alle tilfælde af kræft kan for eksempel forebygges baseret på nuværende viden. Derudover findes der meget omkostningseffektive foranstaltninger til forebyggelse af nogle af komplikationerne ved etableret hjerte-kar-sygdom og diabetes. At opnå disse gevinster vil kræve en bred vifte af integrerede, befolkningsbaserede interventioner samt foranstaltninger med fokus på personer med høj risiko. På nuværende tidspunkt giver det internationale bistandssamfund ringe ressourcer til kontrol af NCD i fattige lande, i det mindste delvis, fordi NCD fortsat fejlagtigt opfattes som overvejende sygdomme af de bedre stillede. Som urbanisering fortsætter hastigt og befolkninger alder, investeringer i forebyggelse og kontrol af NCD i lav-og mellemindkomstlande kan ikke længere ignoreres.