abstrakt

mineraler defineres som ethvert naturligt forekommende krystallinsk stof. Mens over 1 million forbindelser er blevet syntetiseret i laboratoriet, er kun omkring 3500 mineraler blevet anerkendt. Geokemiske faktorer, f.eks. element overflod, fast opløsning grænser, mineral stabilitet, sætte en grænse for sammensætningen og stabiliteten af naturligt forekommende forbindelser, dermed, det relativt lille antal mineraler. Mineraler og syntetiske forbindelser kan have identiske strukturer. De adskiller sig imidlertid ved, at mineraler sjældent er rene stoffer og typisk viser store kompositionsvariationer. Mineraler spænder med hensyn til deres sammensætning fra rene grundstoffer (Fe,Au,Ag) gennem relativt enkle forbindelser (PbS – galena, KCl – sylvite) til meget komplekse forbindelser, f.eks. steenstrupin – \(Na_{14} Ce_6 mn^{2 + } mn^{3 + } Fe_5^{2 + } \left( {SR,Th} \right)\left( {SO_{18} } \right)_2 \left( {PO_4 } \right)_7 \cdot3h_2 o\). Kemisk enkle mineraler (SiO2) har ikke nødvendigvis enkle strukturer, f.eks. Mineraler er normalt opkaldt efter forskere (kullerudit, gagarinit, ringtræ) eller stedet for første anerkendelse (isokait, bytovnit, atacamit). Denne praksis fører til introduktion af navne, der ikke giver nogen information om mineralets sammensætning eller struktur.