biologisk kontrol
biologisk kontrol af plantesygdomme involverer anvendelse af andre organismer end mennesker til at reducere eller forhindre infektion med et patogen. Disse organismer kaldes antagonister; de kan forekomme naturligt i værtens miljø, eller de kan målrettet anvendes på de dele af den potentielle værtsplante, hvor de kan handle direkte eller indirekte på patogenet.
selvom virkningerne af biologisk kontrol længe er blevet observeret, forstås de mekanismer, hvormed antagonister opnår kontrol, ikke fuldstændigt. Flere metoder er blevet observeret: nogle antagonister producerer antibiotika, der dræber eller reducerer antallet af nært beslægtede patogener; nogle er parasitter på patogener; og andre konkurrerer simpelthen med patogener om tilgængelig mad.kulturpraksis, der favoriserer en naturligt forekommende antagonist og udnytter dens gavnlige virkning, er ofte effektive til at reducere sygdommen. En teknik er at inkorporere grøn gødning, såsom lucerne, i jorden. Saprotrofiske mikroorganismer lever af den grønne gødning og fratager potentielle patogener af tilgængeligt nitrogen. En anden praksis er at gøre brug af undertrykkende jord—dem, hvor et patogen vides at vedvare, men forårsager lidt skade på afgrøden. En sandsynlig forklaring på dette fænomen er, at undertrykkende jord har antagonister, der konkurrerer med patogenet om mad og derved begrænser væksten i patogenpopulationen.
andre antagonister producerer stoffer, der hæmmer eller dræber potentielle patogener, der forekommer i nærheden. Et eksempel på denne proces, kaldet antibiosis, leveres af marigold (Tagetes arter) rødder, der frigiver terthienyler, kemikalier, der er giftige for flere arter af nematoder og svampe.
kun få antagonister er udviklet specielt til brug i plantesygdomsbekæmpelse. Citrustræer inokuleres med en svækket stamme af tristesavirus, som effektivt styrer den virulente stamme, der forårsager sygdommen. En avirulent stamme af Agrobacterium radiobacter (K84) kan påføres plantesår for at forhindre kronegal forårsaget af infektion med Agrobacterium tumefaciens. Mange mere specifikke antagonister undersøges og holder meget løfte om fremtidig sygdomsbekæmpelse.
