vii
CON T E N T S
C H A P T E R 1
oversigt over cirkulationen
og blod 1
kredsløbssystemet 1
blod 5
erythrocytter 5
leukocytter 6
lymfocytter 7
blod er opdelt i grupper af antigener
placeret på erythrocytter 7
sammendrag 9
sag 1-1 9
C H A P t e r 2
spænding: hjertet
handlingspotentiale. 11
Hjerteaktionspotentialer består af flere
faser 11
hovedtyperne af Hjerteaktion
potentialer er de langsomme og hurtige
typer 12
ionisk Basis for hvile
potentiale 13
den hurtige respons afhænger hovedsageligt af
Spændingsafhængig natrium
kanaler 15
ionisk basis for det langsomme respons 24
ledning i hjertefibre afhænger af
lokale kredsløbsstrømme 25
ledning af det hurtige respons 25
ledning af det langsomme respons 27
hjertelig ophidselse afhænger af
aktivering og Inaktivering af specifikke
strømme 27
hurtig respons 27
langsom respons 28
virkninger af cykluslængde 28
sammendrag 29
sag 2-1 29
C H A P T E R 3
automatik: naturlig
ophidselse af hjertet . 31
hjertet genererer sin egen Pacemaking
aktivitet 31
Sinoatrial Node 32
ionisk Basis for automatik 34
Overdrive undertrykkelse 35
Atrial Ledning 36
atrioventrikulær ledning 37
ventrikulær ledning 39
en impuls kan rejse rundt om en Reentry
loop 41
Efterdepolariseringer fører til udløst
aktivitet 42
tidlige Efterdepolariseringer 43
forsinket Efterdepolariseringer 43
elektrokardiografi viser spredningen af
hjerteekspression 44
skalar elektrokardiografi 44
dysrytmi Og
udgør vigtige kliniske
problemer 47
ændrede sinoatriale rytmer 47
atrioventrikulære Transmissionsblokke 48
for tidlige Depolariseringer 48
ektopiske takykardier 49
Fibrillation 49
sammendrag 51
sag 3-3 52
C H A P T E R 4
hjertepumpen 55
de grove og mikroskopiske strukturer i
hjertet er unikt designet til optimal
funktion 55
Myokardiecellen 55
hjertets struktur: Atria, ventrikler,
og ventiler 60
kraften af hjertekontraktion er
bestemt ved eksitation-sammentrækning
kobling og den indledende Sarkomerlængde
af Myokardiecellerne 63
eksitation-Sammentrækningskobling er
medieret af Calcium 63
mekanik af hjertemuskel 65
den sekventielle sammentrækning og afslapning af
atrierne og ventriklerne udgør
hjertecyklus 69
ventrikulær systole 70
ekkokardiografi afslører bevægelse af
de ventrikulære vægge og af
ventiler 73
de to store hjerte Lyde er
produceret hovedsageligt ved lukning af
hjerteventiler 74
Trykvolumenforholdene i
intakt hjerte 75
passivt eller diastolisk Trykvolumen
forhold 75
aktivt eller Slut-systolisk Trykvolumen
forhold 77
tryk og volumen under Hjerte
cyklus: P-V-sløjfen 77
Preload og Afterload under hjertet
cyklus 77
kontraktilitet 78
Fick-princippet bruges til at bestemme
hjerteudgang 79
sammendrag 89
sag 4-1 90
C H A P T E R 5
regulering af
hjerteslag 91
hjertefrekvensen styres hovedsageligt af
autonome nerver 91
parasympatiske veje 92
sympatiske veje 93
højere centre påvirker også hjerte
ydeevne 97
hjertefrekvensen kan reguleres via
baroreceptorrefleksen 97
Bainbridge-refleksen og Atrielle
receptorer regulerer hjertefrekvens 98
Respiration inducerer en fælles hjerte
dysrytmi 99
aktivering af Kemoreceptorrefleksen
påvirker hjertefrekvensen 101
ventrikulære Receptorreflekser spiller en
mindre rolle i reguleringen af hjertet
Rate 102
Myocardial ydeevne reguleres
Ved hjælp af indre mekanismer 102
Frank-Starling-mekanismen er en
vigtig regulator for myocardial
Sammentrækningskraft 103
ændringer i hjertefrekvens påvirker kontraktil
kraft 107
myocardial ydeevne reguleres af
nervøse og humorale faktorer 110
nervøs kontrol 110
Hjertepræstation reguleres også af
hormonelle stoffer 113
sammendrag 116
sag 5-1 117
C H A P T E R 6
hæmodynamik 119
hastigheden af blodbanen afhænger af
blodgennemstrømning og vaskulært område 119
blodgennemstrømning afhænger af trykket
gradient 120
forholdet mellem tryk og strømning
afhænger af egenskaberne af
ledninger 122
modstand mod strømning 125
modstande i serie og parallelt 126
strømning kan være laminær eller Turbulent 127
forskydningsspænding på karvæggen 128
rheologiske egenskaber af blod 129
sammendrag 133
sag 6-6 134
C H A P T E R 7
det arterielle SYSTEM . 135
det hydrauliske Filter konverterer Pulsatilstrøm
til stabil strømning 135
arteriel elasticitet kompenserer for
intermitterende strøm leveret af
hjerte 137
det arterielle blodtryk bestemmes af
fysiske og fysiologiske faktorer 140
gennemsnitligt arterielt tryk 140
hjerteudgang 142
perifer modstand 142
pulstryk 144
slagvolumen 144
arteriel overholdelse 145
total perifer modstand og arteriel
diastolisk tryk 146
Trykkurverne ændres i arterier ved
forskellige afstande fra hjertet 147
blodtrykket måles med et
Sphygmomanometer hos mennesker
patienter 148
sammendrag 150
sag 7-1 150
C H A P T E R 8
mikrocirkulationen
og lymfatiske stoffer. 153
funktionel anatomi 153
arterioler er Stopcocks af
cirkulation 153
kapillærer tillader udveksling af vand,
opløste stoffer og gasser 154
Laplace-loven forklarer, hvordan
kapillærer kan modstå høje
intravaskulære tryk 155
endotelet spiller en aktiv rolle i
/p>
regulering af mikrocirkulationen 156
endotelet er i centrum af strømmen –
initieret mekanotransduktion 157
endotelet spiller en passiv rolle i
transcapillær udveksling 158
diffusion er det vigtigste middel til at af
overførsel af vand og opløst stof Over
endotel 159
Diffusion af Lipiduopløselige molekyler er
begrænset til porerne 159
lipidopløselige molekyler passerer direkte
gennem Lipidmembranerne i
endotelet og porerne 162
Kapillærfiltrering reguleres af
hydrostatiske og osmotiske kræfter på tværs
endotelet 163
balance mellem hydrostatisk og osmotisk
kræfter 165
kapillærfiltreringskoefficienten
giver en metode til at estimere hastigheden
for væskebevægelse over
endotel 165
pinocytose muliggør store molekyler til
krydse endotelet 167
Lymfatikerne returnerer væsken og opløste stoffer
at undslippe gennem endotelet til
det cirkulerende blod 167
sammendrag 168
sag 8-1 169
sag 8-2 169
C H en p T E R 9
den perifere cirkulation
og dens kontrol 171
funktionerne i hjertet og det store blod
fartøjer 171
sammentrækning og afslapning af arteriolær
vaskulær glat muskel regulerer
perifer blodgennemstrømning 172
cytoplasmisk ca++ reguleres til Kontrol
sammentrækning via Mlck 175
sammentrækning styres af ophidselse-
Sammentrækningskobling og/eller
Farmakomekanisk kobling 176
kontrol af vaskulær Tone med
catecholaminer 178
kontrol af vaskulær sammentrækning med andre
hormoner, andre neurotransmittere,
og Autocoider 178
intrinsisk kontrol af perifert blod
strømning 179
autoregulering og den myogene
mekanisme har tendens til at holde blodgennemstrømningen
konstant 179
endotelet regulerer aktivt blod
strømning 180
vævsmetabolisk aktivitet er den vigtigste
faktor i lokal regulering af blod
strømning 181
ekstern kontrol af perifer blodgennemstrømning er
medieret hovedsageligt af det sympatiske
nervesystem 183
impulser, der opstår i Medulla
ned i de sympatiske nerver
for at øge vaskulær modstand 183
sympatiske nerver regulerer
kontraktile tilstand af resistens og
kapacitans fartøjer 184
det parasympatiske nervesystem
innerverer blodkar kun i
kraniale og sakrale områder af
krop 185
epinephrin vigtigste humorale faktorer, der påvirker
vaskulær resistens 185
de vaskulære reflekser er ansvarlige for
hurtige justeringer af blod
Tryk 185
de perifere kemoreceptorer er
stimuleret af fald i blod
iltspænding og pH og ved
stigninger i kulstof
spænding 189
de centrale kemoreceptorer er følsomme
for ændringer i PaCO2 189
andre vaskulære reflekser 190
balance mellem ydre og indre
faktorer i regulering af perifert blod
strømning 191
sammendrag 192
sag 9-1 194
C H A P T E R 10
kontrol af hjerteudgang:
kobling af hjerte og
blodkar . 195
faktorer, der styrer hjerteudgang 195
Hjertefunktionskurven relaterer centralt
venetryk (Preload) til hjerte
Output 196
forspænding eller påfyldningstryk af
hjerte 196
Hjertefunktionskurve 196
faktorer, der ændrer hjerte
Funktionskurve 197
hjertet vaskulær funktionskurve relaterer centralt
venetryk til hjerteudgang 200
matematisk analyse af det vaskulære
Funktionskurve 203
venetryk afhænger af hjerte
output 205
blodvolumen 205
venomotorisk tone 206
Blodreservoirer 206
perifer modstand 206
hjerteudgang og venøs tilbagevenden er
tæt forbundet 207
hjertet og vaskulaturen er koblet
funktionelt 207
Myocardial kontraktilitet 209
blodvolumen 209
perifer modstand 210
den højre ventrikel regulerer ikke kun
pulmonal blodgennemstrømning, men også central
venetryk 211
hjertefrekvens har ambivalente virkninger på hjerte
output 214
hjælpefaktorer påvirker venesystemet
og hjerteudgang 216
tyngdekraft 216
muskuløs Aktivitet og venøs
ventiler 218
respiratorisk aktivitet 219
kunstig åndedræt 220
sammendrag 221
sag 10-1 221
C H A P T E R 11
koronar cirkulation . 223
funktionel anatomi af koronar
fartøjer 223
koronar blodgennemstrømning reguleres af
fysiske, neurale og metaboliske
faktorer 225
fysiske faktorer 225
neurale og neurohumorale faktorer 227
metaboliske faktorer 228
formindsket koronar blodgennemstrømning svækker
hjertefunktion 230
energisubstrat metabolisme under
iskæmi 231
koronare kollaterale kar udvikles i
respons på svækkelse af koronar
blodgennemstrømning 233
sammendrag 235
sag 11-1 236
c h a p T E R 12
særlig Cirkulationer 237
kutan cirkulation 237
Hudblodstrømmen reguleres hovedsageligt af
det sympatiske nervesystem 237
omgivelsestemperatur og krop
temperatur spiller vigtige roller i
reguleringen af Hudblod
strømning 239
hudfarve afhænger af volumen og
strømning af blod i huden og på
mængde O2 bundet til
hæmoglobin 240
Skeletmuskulaturcirkulation 240
regulering af skeletmuskulatur
cirkulation 240
cerebral cirkulation 243
lokale faktorer dominerer i
regulering af skeletmuskulatur
Cerebral blod
strømning 243
de pulmonale og systemiske Cirkulationer
er i serie med hinanden 245
funktionel anatomi 245
pulmonal hæmodynamik 247
regulering af pulmonal
cirkulation 249
Renal cirkulation påvirker hjertet
Output 250
anatomi 250
p>
renal hæmodynamik 252
nyrecirkulationen reguleres af
iboende mekanismer 252
den splanchniske cirkulation giver blod
strømning til mave-tarmkanalen, leveren,
milt og bugspytkirtel 254
tarmcirkulation 254
Hepatic Circulation 256
Fetal Circulation 257
Changes in the Circulatory System at
Birth 259
Summary 260
Case 12-1 262
Case 12-2 262
Case 12-3 262
C H A P T E R 13
INTERPLAY OF CENTRAL AND
PERIPHERAL FACTORS THAT
CONTROL THE CIRCULATION 263
Exercise 264
Mild to Moderate Exercise 264
Severe Exercise 268
Postexercise Recovery 268
Limits of Exercise Performance 269
Physical Training and Conditioning 269
Hemorrhage 269
Hemorrhage Evokes Compensatory og
Dekompensatoriske virkninger på arterielle
blodtryk 270
kompensationsmekanismerne er
neurale og humorale 270
Dekompensatoriske mekanismer er
hovedsageligt humorale, kardiale og
hæmatologiske 273
den Positive og Negative Feedback
mekanismer interagerer 275
Resume 276
sag 13-1 277
sag 13-2 277
Appendiks: casestudie
svar . 279
