Der er få mere inspirerede kunstnere, der arbejder inden for elektronisk musik i dag end Charlie May. Som arkitekten bag mange af de stilistiske blueprint skift i dans siden de tidlige berusende dage af acid house, May ved en ting eller to om, hvad der gør en dansegulv kryds. Halvdelen af ærede progressive house pionerer Spooky; ingeniøren og producenten af mange af Sashas største singler og albums; højt respekteret soloproducent i sig selv, May har været i husets livlige bankende hjerte siden begyndelsen af 90 ‘erne, idet han tager pulsen på clubbing-befolkningen og sikrer, at den forbliver i uhøfligt helbred. Fra hans første skridt ind i dansemusikens verden som en stjerneklar, inspireret raver, der deltager i Londons legendariske Brain club-aftener i Soho, til hans nuværende position som go-to-fyr for betagende, lydmæssigt eventyrlystne technoid future dance, denne producent og DJ har konsekvent brændt et spor af innovation, der har understøttet mange af de vigtigste udviklinger inden for elektronisk musik.det var i 1992, at Charlie May og produktionspartner Duncan Forbes gjorde deres jomfrurejse som uhyggelig. Efter at have mødt og blive faste venner, galvaniseret af deres kærlighed til den eksploderende elektroniske dansescene og klassiske Krautrock, skar de deres første rekord for progressive imprint Guerilla Records, ‘don’t Panic’. Det var for at vise sig at være meget indflydelsesrig i den spirende, futuristiske nye bevægelse inden for dansemusik – progressivt hus – der tog det meget vanedannende, fremdrivende rytmer af syre, og giftede dem med vanddybderne i Detroit techno og fostervand af omgivende musik, at skabe en frisk ny hybrid. “Fra starten var vi altid virkelig påvirket af amerikansk husmusik,” husker May. “Nervøse optegnelser, strengt rytme, den slags lyd – blander det med techno.”Sammen med andre fremadrettede tænkere Leftfield blev Spooky indvarslet som figurhoveder for progressivt hus, og pludselig blev de med alle øjne på dem tvunget til at levere et album, der ville levere de samme svimlende spænding som ‘Don’t Panic’. Men få kunne have forudsagt, at May og Forbes ville skabe en sådan sky-strafing og ambitiøs langspiller som ‘gigantisk’. Prøveudtagning som Kosmiche pionerer kan, dyppe ind i dub og hele tiden adressere både de dansende fødder og hovedet, var ‘Gargantuan’ et af de første dansealbum af sin art og fortsatte med at gyde en million lyd-alikes. Primært fordi det var anderledes: at trække på klassiske elektroniske elementer og trække dem ind i fremtiden, stod det adskilt fra mængden. “Jeg har altid været i ren elektronisk musik, ting som Moroder og Vangelis, så jeg tror, at lidt af det gik derinde,” husker May. Resonanserne i dette album ringer stadig euphoniously gennem meget af dansemusik i dag; men dengang, i begyndelsen af 90 ‘erne, var det et clarion-opkald, der krævede spirende producenter at intensivere deres spil. Og bag krystalskåret, glatte lyde af det hele var produktionen troldmand af Charlie May, hvis finjustering og pitch-perfect øre var indstillet til at have en enorm indflydelse, både foran og bag kulisserne. Det var begyndelsen på en karriere, der ville se Spooky touring verden. Ikke for dem den samme trætte klub PAs. Inspireret af deres tid på Brain, en klub, der ville tilskynde elektroniske kunstnere til at optræde live, skabte de en udstilling, hvor elektronikken, tastaturerne og samplerne kunne manipuleres i en levende kontekst, hvilket bringer en energi, spænding og spænding til scenen, der aldrig var set før. Højprofilerede festivaludstillinger på Danmarks Roskilde, Glastonbury,kvinde, Føniks og mange flere fulgte, og deres fanbase voksede eksponentielt. Deres mest kritikerroste album-1995’ s ‘Found Sound’ fulgte-i kølvandet på tre EP’er (‘Clank’,’ Stereo ‘og’ Shunt’), der manglede den musikalske blueprint og kastede hip hop beats, tech bas og sampladelic elementer ind i den uhyggelige uhyggelige soniske signatur. Duoen blev i høj efterspørgsel som remiksere, omarbejde alle fra Sven Vath og Vilhelm Orbit til Ultramarine og Lush. Post succesen med den mere eksperimentelle ‘fundet lyd’, handlingen tog en pause, og Charlie May gik på jagt efter et nyt projekt. Forbinder med en af verdens mest anerkendte og teknisk dygtige DJs, Sasha, han blev udarbejdet for at hjælpe ham med at realisere sin soniske vision.deres oprindelige produktionssamarbejde var på et soundtrack til Playstation-Spiludryddelse 3, og derfra fik Sasha May til opgave at konstruere en ny version af det uudgivne uhyggelige spor ‘pander’, som blev inkluderet på EP med samme navn sammen med en anden maj/Sasha-produktion, ‘Belfunk’. Da producenterne havde brug for det ekstra strejf af produktionsglans, var Charlie manden, og da Sasha samarbejdede med den tidligere underverdenstifter Darren Emerson på ‘Scorchio’, var det May med at skrive og trykke på knapperne. Det anmelderroste album (2002), som blev Sashas produktionskort, var igen med May bag brædderne, samt det følgende globale undergrundsblandingsalbum ‘Involver’. Men ivrig efter at træde ud af skyggerne, May havde hele denne tid været honing hans solo koteletter, og med udgivelsen af den friske ‘Bug EP’ på Junior Boys egen London, han begyndte at samle rekvisitter som producent i sin egen ret. “Jeg er tilbøjelig til at gøre mine ting lidt sværere end de uhyggelige ting. Min solo lyd er mere techno, mens vi med Spooky altid har blandet techno og hus sammen.”Charlies solo-inkarnation skulle bære yderligere frugt i 2006 med Charlie May vs. Sasha skåret ‘Seal Clubbing’, en smash-rekord for renæssance.tilbage til Spooky fold for et tredje album, ‘Open’, udgivet i 2007, May og Forbes blev omfavnet af offentligheden og kritikere for at udforme en rekord af følelsesladet dansegulvstyrke, som fulgte med en ekstra omgivende disk. Efter at have turneret i USA for at promovere pladen, befandt de sig i Ny York City, hvor de bosatte sig for at samarbejde med Sasha om en række nye produktioner til DJ’s friske label Emfire – (‘Coma’,’ Park it in the Shade’,’ Mongoose ‘og’hvem dræbte Sparky’). På bagsiden af disse godt modtagne nedskæringer blev duoen bragt ind for at hjælpe med produktionen af ‘Involv2er’, det andet bind i hans DJ-blanding/remikser serie. I 2009 har Spooky arbejdet hårdt på flere nye projekter. En ny DOBBELTBLANDINGS-CD til Platipus på grund af juni, ‘Tales 4′, vil se dem undersøge både uptempo dancefloor material og electronica, med yderligere produktionselementer. Det vil også indeholde to helt nye uhyggelige spor, eksklusivt til samlingen. Derudover vil der være en række specielle engangssingler. Men dette vil også være året, hvor Charlie mays solokarriere virkelig sparker i gear. Efter at have ætset flere nye klubspor, udviser en tungere techno-indflydelse, Charlie er mere inspireret end nogensinde, og har masser af nye planer. “Jeg er lige færdig med to spor til La Tour, Pole Folder’ s label, og jeg føler mig rundt og kommer tilbage i solo headspace virkelig, hvilket er cool. Jeg laver også nogle nye remikser, noget for Glenn Morrison, med Robert Babic (aka Rob Acid) og også for Bedrock. Der er så meget cool techno ting om i øjeblikket, som virkelig inspirerer mig. Jeg ville ønske, at jeg havde mere tid til at Sile igennem det hele!”Han klipper i øjeblikket flere nye numre, både med Spooky og solo, og har til hensigt at fokusere helt på at finpudse sin lyd, som han yderligere vil forme med et nyt pladeselskab, som også lanceres i 2009 som et afsætningsmulighed for solo-materiale. Og for dem, der hænger på et kunstneralbum, ser det ud til, at du måske ikke venter for meget længere… “jeg fokuserer lidt på singler, men jeg vil også gerne lave et album – Det er noget, jeg virkelig vil gøre. Det ville være en stor præstation. Det er alle kanoner flammende virkelig-se dette rum.”Når man træder ind i rampelyset korrekt med disse udgivelser, ser det ud til, at Charlie mays tid virkelig er nu.
BEN MURPHY DJ Mag