cervikal auskultation er brugen af en lytteenhed, typisk et stetoskop i klinisk praksis, til at vurdere svale lyde og ved nogle definitioner luftvejslyde. Domme foretages derefter på normaliteten eller graden af forringelse af lydene. Lyttere fortolker lydene og foreslår, hvad der kan ske med svalen eller forårsage svækkelse. En stor kritik af cervikal auskultation er, at der ikke er noget bevis for, hvad der forårsager lydene, eller om lydene svarer til fysiologisk vigtige, sundheds truende begivenheder. Vi forsøgte at bestemme hos raske frivillige (1), om et endeligt sæt svalelyde kunne identificeres, (2) rækkefølgen i hvilken svalelyde og fysiologiske begivenheder forekommer, og (3) hvis svalelyde kunne matches med de observerede fysiologiske begivenheder. Svalelyde blev computeroptaget via et Littmann-stetoskop fra 19 raske frivillige (8 mænd, 11 kvinder, aldersgruppe = 18-73 år) under samtidig fiberoptisk laryngoskopi og respirationsovervågning. Seks lydkomponenter kunne skelnes, men ingen af disse forekom i alle svaler. Der var en bred spredning og en stor grad af overlapning af tidspunkterne for svalelyde og fysiologiske begivenheder. Ingen individuel lydkomponent var konsekvent forbundet med en fysiologisk begivenhed, hvilket er et klinisk signifikant fund. Sammenligninger af grupper af lyde og begivenheder antyder sammenhænge mellem præklikken og begyndelsen af apnø; præklikken og starten på epiglottisk udflugt; klik og epiglottis vender tilbage til hvile; klik og slutningen af svaleapnø. Der er ingen tegn på en årsagssammenhæng. Fraværet af en svalelyd i sig selv er ikke et bestemt tegn på patologisk slukning, men et gentaget unormalt mønster kan indikere svækkelse. På nuværende tidspunkt er der ingen robuste beviser for, at cervikal auskultation af svale lyde bør vedtages i rutinemæssig klinisk praksis. Der er ingen data, der understøtter inkluderingen af teknikken i kliniske retningslinjer eller ledelsesprotokoller. Mere evaluering ved hjælp af billeddannelsesmetoder såsom videofluoroskopi er påkrævet, før denne subjektive teknik valideres til klinisk brug af dem, der vurderer indtagelse uden for en forskningskontekst.