Buksbom kan måske bedst beskrives som en slags hvirvelvind: en hvirvel af vidunderlig skrivning om folklore, traditioner, overtro, madlavning, nautiske katastrofer på Dødskysten (skibe langtfra spilder laster af appelsiner, skrivemaskiner, jernmalm, olie, krydderier), naturelementer både grusomme og smukke, hvaler, præster, hekse, spøgelser—drysset med forskellige selvbiografier—alt udsøgt og crass i celas oprindelige hjem, Galicien, Spanien. “Hvis Helligånden var en flagermus i stedet for en due, ville vores religion ikke være den eneste sande tro, og der ville være færre katolikker, og hvis han var en magpie eller en knæg, ville der slet ikke være nogen, Djævelen vises i skikkelse af en billy-ged, hvis rumpe du kysser som et tegn på hyldest og respekt, Helligånden kunne have været en svale, men ikke en skarv, formen taget af Helligånden er gennemtænkt, du ser straks Guds hånd i den, antager, at formen også kunne have været en sommerfugl i alle farver i spektret…” (fra Buksbom)